313 - OPRYDNING på fællesareal og legeplads 

---------------------------

'ORDENSREGLEMENT' beskriver den daglige oprydning, der bedes foretaget af medlemmer og gæster hele året og især efter begivenheder f.eks. nytåret - af både BØRN og VOKSNE, se fil --> 

---------------------------

OPRYDNING PÅ FÆLLESAREAL 

Årets invitation, se fil >>

Foreningen har ingen fast gårdmand eller gartner, så alle 60 husstende inviteres/ indkaldes til den årlige fælles oprydning.
Det foregår enten en lørdag eftermiddag eller en hverdags aften - forsommer og/ eller eftersommer - alt efter årets opgaver. 

De fremmødte og aktive husstande bliver registreret og de deles om 60 flasker vin, der traditonelt er fremmøde-præmien (omdeles nogle dage efter).  

Bestyrelsen glæder sig altid til at se – nye og gamle medlemmer – både dem med og uden børn – store og små – til en rask oprydning.

Oprydningen af fællesarealet giver medlemmerne mulighed for at mødes over lidt praktisk arbejde - alt efter evner og kræfter - og at få en uforpligtende hyggesnak med hinanden på kryds og tværs af naboskab. 

Foreningen giver øl og vand til de flittige i pauserne (der annonceres jævnligt, f.eks med dirigent-klokken). 

NB: Parkering foretages langs egne huse denne dag, for at undgå skader på bilen!

NBB: Medlemmerne bedes selv medbringe relevante redskaber og værktøj til opgaverne. 
HUSK at MÆRKE redskaberne tydeligt, så I får det med tilbage! 

KUN hvis forældrene er med for opsyn – kan de tørre indsamlede grene evt. brændes i bålfadet med det samme.
Når der er dannet gløder kan de f.eks. bruges til at grille medbragte pølser og bage evt. medbragt snobrødsdej (men det tager laaaang tid og ender ofte med - at det er forældrene, der bager snobrød ;-). 

--------------------------

OPGAVER - Generelt hvert år print evt. fil ->

Klargøring, så voksne og børn kan anvende pladsen i løbet af sommeren og Klippe-holdet kan klippe græs uden forhindringer.
Se mere om Klip:  314 Tilmelding til Klippe-turnus

  • Opsamling af grene* og affald** på pladsen og mellem buske - af børn & voksne.
  • Sten opsamles fra græsset og kan fordeles i buskadset - af børn & voksne. 
  • Legetøj samles (hver dag) i legehusene af børn, så der kan klippes græs uden forhindringer.
  • Sand skovles væk fra fliser og evt. rent sand retur op i sandkassen, resten fordeles i buske og huller. 
  • Fliser renses for græs ved sandkasse og basketplads, overskud i evt. hulle og på bagside af bakken. 
  • Yderkanter ved fællesareal langs P-areal ca. 0,5-1 m: Buske fjernes, så bildøre kan åbnes henover græsrabat. 
  • Inderkanter ved fællesareal bag stiger og legeredskaber ca. 0,5 m: Buske fjernes. 
  • Bagsiden af hækken mod Engskolevej, friholdes ca. 1 meter sti til hæk-klipning. 
  • Småsten på vejbanen rives forsigtigt og fordeles efter farve (mørkt = P-areal).

--- 

*Gren-affaldet samles sammen til bortkørsel, evt. op i en trailer med det samme? 
  (måske er der et medlem, der kan køre det væk? evt. senere?)  

**Affald (sorteret) samles i klare sække (måske er der medlemmer, der har plads i deres Affaldsbeholder/ Madam Skrald?) 

Tilmelding til sæsonens GRÆS-klipning mod vederlag, se: 314 Klipning græs og hæk

--------------------------

OPGAVER - Specielt nogle år - men KUN efter aftale med bestyrelsen, f.eks.: 

  • Tømme sandkassen og fordele sandet ud mellem buskene?
  • Medlemmer kan evt. anvende sandet i deres egne haver inden? 
  • Beskæring af de træer, som medlemmerne selv kan klare?
  • Buskadset beskæres og uønsket selvsået beplantning fjernes (tornet berberis, tjørn og brombær samt ahorn mv.). 
  • Bagsiden af hækken mod Engskolevej, friholdes ca. 1 meter sti til hæk-klipning. 
  • Andet? 

--------------------------

OPRYDNING-dato og tidspunkt mailes til medlemmerne.  

Nogle gange kan det ske med kort varsel - alt efter vejr og helligdage. 

--------------------------

 

G/F Herlev-Marielund
v/ Formandens adresse
Foreningen omfatter:
Kærlundevej 11-81
Engskolevej 2-36
Marielundvej 1-11
2730 Herlev
CVR: 34384355

Følg G/F Herlev-Marielund her:

Facebook
Antal besøgende: 72985 (denne uge: 1387)